Stückler vader forbi to BB'ere

Faldt hårdt

Efter en god sæsonstart, der bød på fem ubesejrede ligakampe og en flot indsats i pokalkampen mod Hvidovre, så kom vi for alvor ned på jorden igen, da vi tabte 1-3 hjemme mod B93. Vores enlige målscorer blev Kevin Bechmann Timm.

Vi startede ellers kampen fint med et par forsøg. Her var Lucas Petersens afslutning fra distancen tættest på mål, mens B93’s målmand Conrado da Costa Januario kom flot ned og fik pareret ud til hjørnespark.

Men herefter foregik kampen på B93’s præmisser, og efter to gode muligheder til Daniel Stückler, så kom B93 foran efter et hjørnespark, hvor Morten Hegaard helt umarkeret kunne heade bolden i mål. 1-0 til gæsterne.

Hegaard scorer til 0-1

Efter en halv times spil, så det ud til, at Jonas Magnussen blev underløbet i feltet, og Brønshøj råbte på straffe, men efter et par sekunders betænkningstid vinkede dommer Tinna Høj Christensen afvisende.

B93 var tæt på at komme foran 2-0 i det 37. minut, da Stückler fandt Haitam Hajjami inde i feltet. Her fik Hajjami headet på mål, men Vilfort lavede en flot refleksredning.

Lige inden pausen lykkedes det dog for gæsterne at bringe sig yderligere foran. Hajjami brugte sin stærke fysik og fik tilranet sig bolden foran Clausen. Hajjami skød på mål med venstrebenet, et forsøg som Vilfort kun fik halvklaret. Og på returen stod Stückler klar til at sende bolden i mål. 2-0 til B93.

Ikke nogen god 1. halvleg fra vores side, hvor spillet aldrig flød, og hvor B93 stort set kunne gøre, hvad de ville.

Stückler scorer til 0-2

Det skulle ikke blive meget bedre i 2. halvleg, hvor den tidligere Brønshøj-spiller Philip Rejnhold gjorde det til 3-0 20 minutter inde i halvlegen. Rejnhold løb forbi Ofori og sparkede mod forreste stolpe. Selvom Vilfort stod rigtig placeret, så kunne han ikke forhindre bolden i at gå i mål.

Efter 3-0 målet trak B93 sig tilbage og satsede på omstillinger, men selvom vi havde bolden rigtig meget, så flød det offensive spil overhovedet ikke.

Vi fik dog pyntet lidt på resultatet med ca. 10 minutter tilbage af kampen. König blev nedlagt i feltet af B93’s keeper, og fra straffesparkspletten var Kevin sikkerheden selv. Han fik sendt Januario til den forkerte side og reducerede til 1-3, hvilket også blev kampens resultat.

Kevin reducerer til 1-3 på straffe

B93 var bedst i samtlige 90 minutter, og der var meget få positive ting, set med Brønshøj-øjne. Den ene var selvfølgelig den sædvanlige stærke support fra Danmarks smukkeste, og den anden var, at Kevin fortsætter målstimen og nu har scoret fem mål i de sidste fem kampe.

Men vi regner med, at spillerne rejser sig, når de på lørdag den 7. september kl. 14 gæster Frem i Valby Idrætspark.

lør. 31. aug 2019
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Tinna Høj Christensen
Tilskuere: 556
Brønshøj Boldklub
1 - 3
0 - 2
B93
18' Morten Hegaard
22' Oskar Tranberg
44' Daniel Stückler
65' Philip Rejnhold
78' Conrado da Costa Januario
79' Kevin Bechmann Timm
84' Matthias Andersen
85' Kemson Forfanah