11.08.18, BB-Avarta: Måltavlen efter kampen

Hvepsene gav aldrig op

Over 500 tilskuere havde fundet vej til Tingbjerg Ground til Brønshøjs første hjemmekamp i sæsonen. Og de fik set en masser af mål, en giv-aldrig-op-attitude og et fantastisk comeback, da hvepsene fik vendt 1-3 ved pausen til en 4-3 sejr dybt inde i overtiden. Oscar Buch (2), Jamil Fearrington og Mads Rønne scorede målene for Brønshøj.

Der skete ikke meget i kampen første 10 minutter. Tættest på en scoring kom vi efter 8 minutters spil, da Avartas målmand Morten Bank ikke kunne holde fast i bolden. Buch blev dog lidt overrasket over, at bolden pludselig lå for fødderne af ham, og han fik sendt bolden forbi mål.

Fem minutter senere var der mål. Desværre var det til udeholdet. Jonas Hemmingshøj forsøgte sig ude fra. Her blev bolden rettet af, og endte for fødderne af altid målfarlige Christian Offenberg. Offenberg fik da også sendt bolden forbi Vilfort og ind i kassen. 1-0 til gæsterne.

11.08.18, BB-Avarta: Avartas Jonas Hemmingshøj

Da der var spillet næsten en halv time, var Offenberg igen på spil. Et bold blev smidt ind i feltet, hvor Offenberg forsøgte at header den på tværs. Bolden gik dog mod mål, og vinden var med til at snyde Vilfort, der ikke kunne få handskerne om bolden. I stedet endte kuglen lige over stregen, og udeholdet kunne juble over en lidt pudsig scoring til 2-0.

Gæsterne fik dog kun lov til at nyde to-måls-føringen i fem minutters tid. En bold blev sendt over i den bagerste del af feltet. Her fik Simon Richter hovedet på bolden, som Rønne snittede til en helt fri Buch, der sparkede første gang og kunne se bolden gå i mål. Reducering til 1-2.

11.08.18, BB-Avarta: Oscar Buchs mål til 1-2

Håbet var derfor tændt igen hos Brønshøj, men fire minutter før pausen var marginalerne igen på Avartas side. Mehmet Coskun forsøgte sig med et indlæg fra Avartas venstre side, og han kunne se bolden sejle over Vilfort og ind i mål via den ene opstander. 3-1 til gæsterne.

Brønshøj havde et par forsøg i slutningen af 1. halvleg, men intet der voldte Morten Bank nogle problemer. Hvepsene gik derfor til pausen bagud 1-3. Men det skulle ændre sig i 2. halvleg.

Om selveste Miraculix havde leveret trylledrik til hvepsene eller Michael havde opildnet spillerne i pausen er lige meget. Faktum er, at en hurtig scoring i 2. halvleg ville være med til at tænde håbet om et comeback.

Og den scoring kom efter 51 minutter. Avarta kunne ikke få sparket bolden væk, og i stedet fik Jacob Albrechtsen prikket bolden til Jamil, der kom løbende og sparkede bolden i mål. Reducering til 2-3.

11.08.18, BB-Avarta: Jamil jubler over målet til 2-3

Brønshøj sad generelt på alt ting i 2. halvleg, og Avarta var sjældne gæster på hvepsenes banehalvdel. Alligevel var det ikke mange åbne chancer som Michael Winters tropper kom frem til i deres jagt på udligningen.

Men 20 minutter før tid kom udligningen. Kevin Bechmann Timm spillede bolden i dybden til Oscar Buch, og med en lang tå fik Buch prikket bolden over Morten Bank og i nettet. 3-3.

Efter det udlignende mål trak Brønshøj sig lidt tilbage, og Avarta vågnede op. Dette gav nogen pressede situationer omkring hvepsenes felt, men de grønblusede fra Rødovre blev afvist gang på gang. Med et par minutter tilbage af den ordinære spilletid overtog Brønshøj igen spillet. Dette gav nogle nærgående muligheder, men ingen mål.

11.08.18, BB-Avarta: Oscar Buch gør det til 3-3

Bedst som man troede, at det hele ville ende 3-3, fik Brønshøj indkast i venstre side. Richter kastede bolden til Baes, der søgte baglinjen. Her spillede han bolden til Mads Rønne, der lagde bolden til rette for venstrebenet, inden han bankede den ind i nettet til stillingen 4-3. Vild jubel og eufori både på banen, sidelinjen og tilskuerpladserne, som kun blev endnu større, da dommer Niels Haubo fløjtede af kort efter.

Et utrolig flot comeback af Brønshøj efter at have været bagud 1-3 ved pausen. Men takket være en sublim 2. halvleg med tre scoring mod Avartas nul, endte det med en 4-3 sejr. Brønshøj har nu lagt sig alene i spidsen med seks point og en målscore på 8-3. Det var samtidig den femte sejr i træk i ligaen.

En stime, som vi håber bliver udbygget til seks kampe, når turen går til Hillerød på lørdag den 18. august kl. 14. Husk at tilmelde dig busturen til blot 150 kr. pr. person.

11.08.18, BB-Avarta: Rønnes mål til 4-3
lør. 11. aug 2018
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Niels Haubo
Tilskuere: 509
Brønshøj Boldklub
4 - 3
1 - 3
BK Avarta
13' Christian Offenberg
22' Mads Rønne
27' Christian Offenberg
32' Oscar Buch
41' Mehmet Coskun
51' Jamil Fearrington
56' Jonas Hemmingshøj
57' Simon Richter
70' Oscar Buch
72' Andreas Baes
90' Lars Emil Juel Andersen
90' Mads Rønne