Måltavlen, BB-AB

Bogreolen blev stående

Under kampen blev der sunget ”Vi vælter jeres bogreol”. Det lykkedes os da også at ryste den lidt, men da slutfløjtet lød stod det klart, at den ikke blev væltet. Vi endte nemlig med at tabe 1-2 hjemme mod AB i Slaget om Mosen. Bayan Fenwick scorede vores enlige mål.

Vi skulle et godt stykke ind i kampen, før vi fik den første afslutning inden for rammen. I den første halve time stod på den indlæg og upræcise skud hos begge hold.

Men i det 33. minut kom så første afslutning indenfor målramme - og hvilken afslutning det var. Aleksandar Lazarevic blev nedlagt, men dommeren lod spillet fortsætter - og det var en god idé. Fenwick tog bolden til sig og fra kanten af feltet sendte han med et flot skud bolden i mål via stolpen. 1-0 til os.

Fenwick scorer til 1-0 mod AB

To-tre minutter senere var vi tæt på 2-0, da en bold blev sendt ind i det lille felt. Her fik Lazarevic foden på bolden, som desværre sad lige på keeperen.

Lige inden pausen havde vi to gode muligheder for at komme yderligere foran. Først var målmand Jonathan Fischer på skovtur, hvor Fenwick fik stjålet bolden fra ham. Fenwick fik afsluttet på mål langt ude i venstre side, men en AB’er kom ind på stregen og fik sparket væk.

På det efterfølgende hjørnespark var det igen en AB’er, som stod i vejen på stregen, da Marcus Porsgrunns hjørnespark var tæt på at gå i mål ved forreste stolpe.

Vi spillede klogt og disciplineret i 1. halvleg, hvor vi med lidt mere skarphed og held kunne have ført både 2-0 og 3-0. Men i slutningen af 1. halvleg fik AB udlignet, da et indlæg endte ved bagerste stolpe hos Emmanuel Bio, som kunne sparke bolden i mål med sin førsteberøring. 1-1.

Sur afslutning på en ellers god 1. halvleg og en ordentlig spand kold vand i hovedet.

AB udligner til 1-1

Det skulle desværre blive værre i starten af 2. halvleg, da Frederik Christensen blev spillet fri i dybden, og alene med Vilfort scorede han sikkert. 2-1 til AB.

AB fik presset os højere i 2. halvleg end de gjorde i 1. halvleg. Det gjorde, at vi ikke kunne finde den ro i vores spil, som vi havde i 1. halvleg. Det betød os, at vi ikke kom frem til mange chancer.

Det var først i kampens sidste 10 minutter, at vi for alvor fik lagt et pres på AB, hvilket gav nogle fine muligheder. Den bedste af disse kom i overtiden. Der blev hevet og flået i Porsgrunn inde i feltet, men han blev på benene og fik afsluttet. Bolden ramte en AB’er og endte hos Jonas Hemmingshøj. Men Hemmingshøjs afslutning var svag og sad lige på Jonathan Fischer.

Det sluttede derfor med et 1-2 nederlag, og det betyder, at vi stadig befinder os på 12. pladsen.

Fredag den 23. oktober kl. 19 venter en svær udebanekamp, når vi gæster Gentofte Sportspark, hvor HIK venter.

lør. 17. okt 2020
kl. 15:00
Tingbjerg Idrætspark
Dommer: Paw Johansen
Tilskuere: 400
Brønshøj Boldklub
1 - 2
1 - 1
Akademisk Boldklub
21' Oskar Tranberg
33' Bayan Fenwick
45' Emmanuel Bio
49' Frederik Christensen
52' Philip Oslev
53' Tobias Noer
55' Frederik Christensen
66' Simon Holden
68' Christian Thorup