AB-BB, en våd aften

En våd aften i mosen

Det stod ned i stænger i går i kampen mod AB. Her var der ikke meget højdepunkter for hvepsene i kampen mod AB, hvor det endte med et 0-3 nederlag. Og det er nu helt sikkert, at Brønshøj skal spille nedrykningsspil til foråret.

Kampen var kun fire minutter gammel, da AB bragte sig foran. Et frispark blev sendt ind fra AB’s venstre side, og inde i feltet kunne en umarkeret Rasmus Nielsen header bolden forbi en chanceløs Kasper Vilfort. 1-0 til AB.

Minuttet efter fik Brønshøj en kæmpemulighed for at udligne. Et fladt indlæg blev sendt ind til en helt fri Kevin Bechmann Timm. Men Kevin måtte se sin afslutning blive reddet af Mark Fabricius Jensen med en flot fodparade.

AB-BB, 1-0 til AB

Herefter fulgte en lang periode, hvor der ikke skete meget i kampen. Om det var den kraftige regn, der var skyld i dette skal vi lade være usagt. Men kampen var inde i en fase, hvor der både manglede intensitet og tempo. Det blev heller ikke til mange chancer bortset fra en 2-3 AB-afslutninger, der ikke var farlige.

Kort før pausen var Brønshøj tæt på at udligne. Boateng forsøgte sig udefra, og her ramte bolden en AB-spiller, som snød Mark Fabricius i AB-målet. Men AB-keeperen slap med skrækken, da bolden gik lige forbi mål.

Brønshøj skulle jagte udligningen i 2. halvleg, men for meget boldflytteri på egen banehalvdel, og for mange boldtab på modstanderes halvdel gjorde, at der ikke blev skabt mange chancer af hvepsene.

AB-BB, chance til AB

AB var tæt på at bringe sig foran 2-0 fem minutter inde i 2. halvleg. Men Kristian Uth, der var helt alene med Vilfort, var sløset med sin afslutning, som Vilfort nemt kunne redde.

Brønshøj forsøgte at komme længere frem på banen, og det gav plads til AB-omstillinger. En af disse gav mål, da Sebastian Schultz i det 63. minut blev sendt afsted i venstre side. Med et hårdt og fladt indlæg fandt han Stefan Nygaard Hansen, der med en noget uortodoks afslutning fik sendt bolden i mål. 2-0 til AB.

Der skulle gå 20 minutter før Brønshøj fik sendt et skud mod mål i 2. halvleg. Ikke overraskende var det på et frispark, men AB-målmanden fik slået bolden over kassen.

AB-BB, aktion i feltet

Ligesom i 1. halvleg kom der i 2. halvleg også en periode, hvor der ingenting skete. Vi skulle helt frem til det 90. minut før der igen skete noget. Her stod Jacob Lerche fri på kanten af feltet, og med en følt inderside-afslutning fik han sendt bolden i kassen til slutstillingen 3-0.

I overtiden kom Brønshøj tæt på en reducering, men hvepsene måtte se Mark Fabricius hive en god redning ud af ærmet, da han fik slået bolden op på overlæggeren. Kort efter fløjtede dommeren kampen af.

Med nederlaget er det nu endegyldigt, at Brønshøj skal spille i nedrykningsspillet i foråret. Det har ikke været den bedste halvsæson rent sportsligt, men støtten på lægterne har været helt fantastisk. Derfor har klubben besluttet, som en tak til fansene og supporterne, at der skal være gratis adgang for alle, når Hillerød kommer på besøg lørdag den 28. oktober kl. 15.

fre. 20. okt 2017
kl. 19:00
Gladsaxe Stadion
Dommer: Sebastian Friis Aagerup
Tilskuere: 608
Akademisk Boldklub
3 - 0
1 - 0
Brønshøj Boldklub
4' Rasmus Nielsen
14' Mikkel Wenzel Pedersen
22' Philip Rejnhold
63' Stefan Nygaard Hansen
90' Jacob Lerche